søndag den 23. november 2014

En måned tilbage

Tiden flyver og i dag er der præcist 1 måned til jeg lander i København. Det er helt ufatteligt og jeg synes det var i går jeg sad i flyet med Steffen på vej til Island, men i virkeligheden er det altså 4 måneder siden! Det er helt utrolig at det er 4 måneder siden jeg havde fødderne på dansk jord. Der er sket utrolig meget på 4 måneder meget mere end der kommet op på bloggen her (især fordi jeg været lidt sløv til at blogge på det sidste). Det har vært nogen af de mest lærerige månederne i mit liv. Det er helt utrolig hvad man lærer om sig selv, når man bliver taget ud af dagligdagens faste rammer og sat ind i en helt ny sammenhæng. Der har været mange ting jeg har skulle vænne mig til. Lige fra at folk sige " How are you? " konstant men aldrig reelt gider høre svaret til jeg ikke har fået ordentlig rugbrød i måneder eller at jeg har skulle skrive alle mine opgaver på engelsk. Det har været en udfordring, men det har været det hele værd! Og jeg vil komme med den total klichefyldt anbefaling at hvis du får chancen så tage afsted og jeg vil garantere dig at du får et af dit livs største oplevelser.

Men hvad har jeg så lavet siden jeg opdaterede sidst? Svaret er meget enkelt skrevet opgaver eller været sammen med de andre udvekslingsstuderende. Jeg har været så heldigt ingen eksamener at have, men tilgengæld har jeg en stak final papers, der skal skrives inden jeg kan sætte mig på flyet til Mexico. Det er ikke helt nemt, når man er vant til at skrive alt i grupper og diskutere det igennem mindst 100 gange før det færdigt. Jeg har måtte indse at har man først prøvet PBL så det altså svært at gå tilbage til den mere normale studieform. Det er langt mere kedeligt, ensomt og svært at skrive alene end det er at gøre i grupper, men jeg har da næsten klaret det og har kun 2½ opgave tilbage før jeg igen kan holde ferie, samtidig skal jeg dog også lige have nydt den sidste tid i Toronto med alle de skønne mennesker jeg har mødt. Det er helt utroligt hvor mange man lærer at kende og hvor hurtigt. Det er helt trist at tænke på at når jeg flyver til Mexico den 9.december er der en helt masse mennesker jeg aldrig ved om jeg får set igen. Jeg håber og har allerede de første på besøg på tegnebrættet.

Nu kommer der så lige en billede serie, der viser bare lidt af det jeg har lavet den sidste måned.

En ganske almindelig mandag var jeg til koncert hvor disse to unge herre spillede. På dette billede ses Wieland, hvis kunstner navn er Canned Applause. 

Den anden var Leandro. De er begge to udveksling studerende. 

Søndag i sidste uge var jeg til juleparade, hvor Santa kom til byen.

Der var dog ikke så meget jul over det efter min mening, men det var nu meget sjovt.

Jeg undrer mig dog over at nogen firmaer bevidst havde valgt at lave ikke juleagtig paradevogne.

Dagen efter kom sneen faktisk, hvilket jo er meget passende, når Julemand også lige har været der.

Jeg havde heldigvis fået købt hue og halstørklæde dagen før, hvilket der har været ret meget brug for. Her har været helt ned til minus 13 grader den sidste uge.

Jeg har dog nydt sneen, selvom det har været koldt. Alting bliver bare lidt mere lyst og levende.

Generelt har den sidst tid stået ret meget i julens tegn, selvom det er lidt tidligt. I går var jeg for eksempel til svensk julemarkedet.

Det var rigtig hyggeligt og langt mere julet end Santa paraden, der var dog ingen æbleskiver, men der var gløg og Lucia brød(og lakrids!).

Efter julemarkedet to vi ud og spise på havnefronten.


Derudover er det blevet tradition at være til fest ved Laurent hver anden fredag cirka.

Festen har vokset for hver fredag, selvom det dog sjovt nok stadig er de samme der er der klokken 6 næste morgen, når metroen begynder at køre.

I fredags slog festen dog hidtidig rekord. Det var en helt fantastisk aften og en af dem jeg klart vil se tilbage på med glæde!

Jeg vil takke Marting og Caroline for lån af nogle af billederne. Jeg er ikke den bedste til selv at få taget billeder så det er godt, der nogen som gider at gøre det for en. Det er dog ikke blevet bedre af jeg har fået ødelagt skærmen på mit kamera. Jeg kan stadig tage billeder jeg kan bare ikke se, hvordan de ser ud. Så hvis kvaliteten falder en smule det næste stykke der er det derfor. Jeg har dog ikke helt besluttet om jeg skal have købt et nyt inden Mexico. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar