fredag den 28. november 2014

Man lærer først rigtig at sætte pris på noget, når man ikke har det mere.

Titlen lyder godt nok lidt dramatisk og som noget man siger lige efter man er blevet slået op med. Det er dog ikke lige det dagens indlæg skal handle om. Titlen hentyder til min forkærlighed for gamle byer. Jeg har altid vidst at jeg bedst kunne lide gamle byer med smalle brostens belagte gader. Det er dog først efter at have befundet mig i Nord Amerika i 4 måneder at jeg har indset hvor meget jeg elsker den slags byer.   Det er jo ikke fordi der er noget i vejen med de Nord Amerikanske byer. Toronto er skam en meget charmerende by og jeg elsker alle den etniske kvarter, men man kommer bare hurtigt til at længes efter en gade uden en masse biler.

Her er et eksempel på byplanlægning, når det efter min mening er værst. En stor veje tæt på vandet og lige ind igennem centrum. Det er der jo ikke meget hygge ved.


Her ser vi lidt det samme på Manhatten, selvom gaderne i New York generelt er en tand mindre end i Toronto. Tænker det fordi byen er en smule ældre.

Det er jo ingen tvivl om både New York og Toronto er dejlige byer med massere af charme og liv og min veninde Michelle ville nok skælde mig gevaldigt ud hvis jeg påstod noget kunne slå New York, men altså for mig  har Nord Amerikansk storbyer bare svært ved at konkurrere med de europæiske byer i det lange løb. 

Der er jo ikke noget mere charmerende end små fortovscafer på en lille brostensbelagt plads UDEN biler. (Bruxelles) 

Eller en plads omgivet af gamle huse. (Leuven)

Eller en lille brostensbelagt gade omgivet af gamle huse. (Budapest)

Jeg må nok bare erkende jeg er en fan af den slags byer! Det er ikke fordi jeg aldrig skal tilbage til Nord Amerika og den byer fyldt med biler og skyskraber. Jeg glæder mig bare som en gal til at gå rundt på Aalborg gågader og Nytorv se på de gamle huse og nyde at der ikke er nogen biler jeg skal holde øje med. 





søndag den 23. november 2014

En måned tilbage

Tiden flyver og i dag er der præcist 1 måned til jeg lander i København. Det er helt ufatteligt og jeg synes det var i går jeg sad i flyet med Steffen på vej til Island, men i virkeligheden er det altså 4 måneder siden! Det er helt utrolig at det er 4 måneder siden jeg havde fødderne på dansk jord. Der er sket utrolig meget på 4 måneder meget mere end der kommet op på bloggen her (især fordi jeg været lidt sløv til at blogge på det sidste). Det har vært nogen af de mest lærerige månederne i mit liv. Det er helt utrolig hvad man lærer om sig selv, når man bliver taget ud af dagligdagens faste rammer og sat ind i en helt ny sammenhæng. Der har været mange ting jeg har skulle vænne mig til. Lige fra at folk sige " How are you? " konstant men aldrig reelt gider høre svaret til jeg ikke har fået ordentlig rugbrød i måneder eller at jeg har skulle skrive alle mine opgaver på engelsk. Det har været en udfordring, men det har været det hele værd! Og jeg vil komme med den total klichefyldt anbefaling at hvis du får chancen så tage afsted og jeg vil garantere dig at du får et af dit livs største oplevelser.

Men hvad har jeg så lavet siden jeg opdaterede sidst? Svaret er meget enkelt skrevet opgaver eller været sammen med de andre udvekslingsstuderende. Jeg har været så heldigt ingen eksamener at have, men tilgengæld har jeg en stak final papers, der skal skrives inden jeg kan sætte mig på flyet til Mexico. Det er ikke helt nemt, når man er vant til at skrive alt i grupper og diskutere det igennem mindst 100 gange før det færdigt. Jeg har måtte indse at har man først prøvet PBL så det altså svært at gå tilbage til den mere normale studieform. Det er langt mere kedeligt, ensomt og svært at skrive alene end det er at gøre i grupper, men jeg har da næsten klaret det og har kun 2½ opgave tilbage før jeg igen kan holde ferie, samtidig skal jeg dog også lige have nydt den sidste tid i Toronto med alle de skønne mennesker jeg har mødt. Det er helt utroligt hvor mange man lærer at kende og hvor hurtigt. Det er helt trist at tænke på at når jeg flyver til Mexico den 9.december er der en helt masse mennesker jeg aldrig ved om jeg får set igen. Jeg håber og har allerede de første på besøg på tegnebrættet.

Nu kommer der så lige en billede serie, der viser bare lidt af det jeg har lavet den sidste måned.

En ganske almindelig mandag var jeg til koncert hvor disse to unge herre spillede. På dette billede ses Wieland, hvis kunstner navn er Canned Applause. 

Den anden var Leandro. De er begge to udveksling studerende. 

Søndag i sidste uge var jeg til juleparade, hvor Santa kom til byen.

Der var dog ikke så meget jul over det efter min mening, men det var nu meget sjovt.

Jeg undrer mig dog over at nogen firmaer bevidst havde valgt at lave ikke juleagtig paradevogne.

Dagen efter kom sneen faktisk, hvilket jo er meget passende, når Julemand også lige har været der.

Jeg havde heldigvis fået købt hue og halstørklæde dagen før, hvilket der har været ret meget brug for. Her har været helt ned til minus 13 grader den sidste uge.

Jeg har dog nydt sneen, selvom det har været koldt. Alting bliver bare lidt mere lyst og levende.

Generelt har den sidst tid stået ret meget i julens tegn, selvom det er lidt tidligt. I går var jeg for eksempel til svensk julemarkedet.

Det var rigtig hyggeligt og langt mere julet end Santa paraden, der var dog ingen æbleskiver, men der var gløg og Lucia brød(og lakrids!).

Efter julemarkedet to vi ud og spise på havnefronten.


Derudover er det blevet tradition at være til fest ved Laurent hver anden fredag cirka.

Festen har vokset for hver fredag, selvom det dog sjovt nok stadig er de samme der er der klokken 6 næste morgen, når metroen begynder at køre.

I fredags slog festen dog hidtidig rekord. Det var en helt fantastisk aften og en af dem jeg klart vil se tilbage på med glæde!

Jeg vil takke Marting og Caroline for lån af nogle af billederne. Jeg er ikke den bedste til selv at få taget billeder så det er godt, der nogen som gider at gøre det for en. Det er dog ikke blevet bedre af jeg har fået ødelagt skærmen på mit kamera. Jeg kan stadig tage billeder jeg kan bare ikke se, hvordan de ser ud. Så hvis kvaliteten falder en smule det næste stykke der er det derfor. Jeg har dog ikke helt besluttet om jeg skal have købt et nyt inden Mexico. 






lørdag den 1. november 2014

Hvad er der anderledes ved Canada? II

Jeg har tidligere i dette indlæg beskrevet noget af de ting, der er anderledes ved Canada, men jeg har efterhånden fået samlet sammen til endnu et indlæg. Jeg vil dog starte med at sige at Canada ikke er et sted, hvor man får et kæmpe kulturchok, der er massere forskel, men ingen kæmpe store nogen.

En ting der dog har gået og små irriteret mig længe, som er forskellig fra derhjemme er deres puder. Man siger at alting er større i Nordamerika og når det gælder puder har de i hvert fald ret. Alle hoteller jeg har været på og mit eget værelse har puderne været kæmpe store og generelt også ret hårde. Så man får helt ondt i nakken når man bruger dem. Glæder mig til komme hjem til normale og bløde puder.

En ting jeg dog til gengæld syneser meget bedre i Canada ved deres uddannelse system er at man får reel feedback tilbage fra sine afleveringer. Så udover din karakter får du din aflevering tilbage med små kommentarer i løbet af teksten og en samlet kommentar omkring hele teksten. Det er altså virkelig rart at finde ud at hvad det er man kan forbedre! og hvad der skal bibeholdes. Det er helt klart en af de ting jeg vil savne, når jeg kommer hjem til AAU.

En forskel jeg dog ved de fleste af andre udvekslingsstuderende ikke vil savne prisen på alkohol. Jeg havde faktisk ikke selv opdagede, hvor stor en forskel der var på priserne her og derhjemme før jeg var med inde og købe en fødselsdagsgave i LCBO (deres alkoholbutik). En øl kan ikke fåes for under 10 kr! og de fleste af dem koster nærmere 15 kr. En drink i byen er dog ikke så meget dyrere end i Danmark. Det er generelt en lidt sjovt tendens herovre at tingene ikke bliver så meget dyrere af at blive serveret på restaurant eller i en bar. I Danmark er der jo en enorm forskel i prisen på at spise ude eller hjemme, men herovre er forskellen meget mindre. Faktisk så lille at der er flere udvekslingsstuderende der lader hver med at lave mad selv og spiser ude, fordi forskellen er så lille. Årsagen til den lille forskel er nok primært at lønningerne herovre generelt er væsentlig lavere, hvilket man så kan diskutere om er en god ting. 

Derudover er der selvfølgelig også forskellige traditioner til forskel, som for eksempel Thanksgiving og Halloween. Jeg var selv til den fedest gadefest i går og der var så mange flotte kostumer! Jeg fik dog ikke taget så mange billeder selv, så har lige lånt to billeder fra en af de andre udvekslingsstuderende.

Vi var så heldig at være baggrund for et tvindslag, hvor 3 af de andre også blev interviewet til.

Os klar til at feste!