torsdag den 31. juli 2014

Air and space, og et spændende nabolag

Mandag i Washington fik jeg set noget jeg længe har villet. Vi var på ”Air and Space Museum”, et genialt museum der har maskiner hængende overalt. Og vi var ikke de eneste der gerne ville se det. Der var kø fra før åbningstid og der var proppet med mennesker meget hurtigt. 

Vi venter 
Man kunne få Hubble at se
Og Hubbles billeder
Midt i vores tur på Air and space tog vi en mad pause. Det gjorde vi på museet ”American Indian” der har en kantine dedikeret til mad inspireret af Indianske traditioner fra forskellige dele af landet.
Majbritt fik et par lækre Tortillas
Og jeg fik noget kalkun med vild ris salat

Efter spisepause gik vi tilbage på Air and space og så lige et par udstillinger mere. 

Den røde Baron
Efter at vi nu havde været der i cirka 5 timer var det ved at blive nok for flyvemaskiner den dag. Derfor gik vi over på Museum of American History og så en udstilling om Præsidenter, deres historie og rolle, egentlig også en ret spændende udstilling.
Majbritt som Præsident
Det geniale i Washington er at alle de museer jeg her har nævnt er en del af Smithsonian Institute og derfor gratis at komme ind på, og så ligger de lige i nærheden af hinanden.
Nå men nok om det. Efter en lang dag med museums kiggeri havde vi besluttet os for at ville opleve lidt af det område vi boede i. Majbritt havde fundet frem til at det var et historisk kvarter som var kendt for blandt andet at være præget meget af Etiopiske indvandrere, derfor fandt vi en lille Etiopisk restaurant ved navn Etete (Etiopisk for mor) hvor vi fik en lækker tallerken fuld kød og et noget usædvanligt bestik.
Etiopisk mad.

Etiopisk "Bestik"

Efter et herligt måltid gik vi en aftentur gennem kvarteret der blandt andet tog os forbi den første YMCA for sorte. Alt i alt en herlig dag i D.C.

tirsdag den 29. juli 2014

Washington D.C.

USA stedet vi alle tror vi kender, hvilket på sin vis også er rigtig. Det sjove ved USA og Washington D.C. er nemlig at man på den ene side føler at man kender landet og byen, men man på den anden side ingenting reelt ved. Det gør at man på den ene side aldrig rigtig bliver overrasket over tingene, men alligevel går man at undre sig lidt over at tingene alligevel var så forskellige fra Europa. Det der har overrasket mig mest ved USA er faktisk deres mad og mængden af biler. Jeg vidst godt at deres mad var mere kunstig end vores og var generelt var tilsat flere ting end vi gør i Danmark, men at det er så meget mere havde jeg slet ikke forestillet mig. Håber det er lidt bedre i Canada ellers kan jeg da hurtig blive træt af mængden af sukker i alle madvarer. 

Steffen insisterede på et sært morgenmadsprodukt

Søndag brugt vi på en klassisk D.C. turistting, nemlig at kigge på monumenter. Vi startede dog dagen med at tage en tur op i toppen af Washington Monument, hvortil vi har bestilt billetter for et par måneder siden. Det var en god måde at starte sit D.C. besøg på da udsigten derfra er virkelig god og giver et godt overblik.

Udsigten udover Reflecting Pool , Lincoln Monument og Monumentet til ærer for soldaterne fra Anden Verdenskrig 

Udsigt udover Potomac floden og Jefferson Memorial.  

 Ved hvert vindue var der billeder af, hvordan der havde set ud tidligere og markeringer af de forskellig ting på et kort.

Efter turen op i Washington Monument gik vi rundt og så alle de store monumenter. Der var utrolig mange turister ved en del af monumenterne, mens andre nærmest var helt tomme for folk. 

Selvom Steffen og jeg begge vil sige vi er nogenlunde inde i amerikanske historie kendte ingen af os til George Mason, som var mentor for Washington og Jefferson. Han lavede blandt andet et udkast til udafhængighedserklæring og nægtede af deltage i det politisk arbejde da USA var blevet frit, fordi slaveri ikke var afskaffet.

Det er fuldt ud forståeligt, hvorfor monumenterne ofte anvendes i film. 

Washington Monument

En meget anvendt ting ved de forskellige monumenter er hele taler eller citater. Her er henholdvis mit og Steffens yndlings citater fra de mange monumenter vi så.

Steffens yndlings citat af Franklin Roosevelts 

Mit var af Martin Luther King

En ting der er lidt sjovt ved området omkring monumenterne er de mange forskellige dyr, der lever i parkområdet. Der er langt flere forskellige dyr end bare duer.

Der er utrolig mange egern

Duer er der selvfølgelig også, men hvis du ser efter er der også en del andre fugle

  Efter monumenterne gik vi bare lidt løst rundt i byen, hvor vi blandt andet fik krydset Five Guys af vores To do liste over ting vi skulle have at spise i USA, hvilket var en rigtig godt valg både pga. pris og smag. 

De bedste pomfritter jeg længe har smagt

Derudover fik vi på vores gåtur en lidt særpræget oplevelse, som de fleste nok allerede har set på Facebook fik vi lov til komme ind og se på en D.C´s største brandstation. Det startede egentlig bare med jeg tog et billede udefra, men så sagde de vi bare skulle komme ind og kigge. Så vi fik os en lille snak med en af brandmændene. Desværre skulle de rykke ud kort efter vi var kommet. 

 Deres brandbiler er en delt mere gejlet end vores

Så rykker de ud 

Efter dette gik vi en tur i vores kvarter, som vi fandt ud af var en særligt historisk kvarter. Kvarteret er knyttet til den afroamerikansk historie og en del af optøjerne i 60´er foregik her. Derudover er området også fyldt med de mest charmerende små victoriansk huse. Men I vil høre mere om området i et senere indlæg.

Der er virkelig mange kirker i det område vi bor i. Både af den mere traditionelle og utraditionelle slags

Et af de små huse. Normalt er de dog ikke klemt inde mellem to nyere byggerier, men en hel gade


  

søndag den 27. juli 2014

Farvel Island!

Så siger vi farvel til Island. Vi sidder i skrivende stund på vores værelse i Washington D.C. hvor vi ankom i går aftes og skal være i tre dage inden vi tager videre mod New York. Island har været en fantastisk oplevelse, og vi er enig om at vi meget gerne vil tilbage en anden gang.
Hvorfor? Derfor!
De sidste to hele dage af vores ophold brugte vi i Reykjavik. Vi har været på en del forskellige museer om Islands historie. Blandt andet var vi på et der hedder Reykjavik 871 ±2, der er bygget op om en arkæologisk udgravning af en bolig fra vikingetiden.



Udover museumsbesøg har vi begge haft et ønske om at smage nogen af de ting der måske er lidt særprægede for Island. Noget af det gjorde vi tirsdag da jeg fik hestebøf og Majbritt fik hummer. Dette forsatte vi på torsdag aften, hvor vi var på en restaurant ved navn Lækjarbrekka.
Jeg fik lam og hummer. et rigtig lækkert måltid.

Majbritt fik hval, hvilket desværre ikke faldt i helt så god jord hos henne.
Fredag spiste vi frokost på restauranten Snaps, her fik jeg en lækker fiske/skalsdyrssuppe og Majbritt tog det sikre valg bagt Laks efter oplevelsen med hvalen.
Mega god suppe.
Udover de to måltider på restaurant skulle vi teste en pølsebod der er beskrevet som den bedste på hele Island i alle guidebøger. 
Islands "bedste" hotdog
 Så her skulle vi selvfølgelig have en hotdog med det hele. Jeg må indrømme jeg blev skuffet, specielt fordi vi efter vores tur onsdag var taget ned til en isbutik/pølsebod i nærheden af hvor vi boede, som faktisk var meget bedre.

En der er meget bedre

Vores dage i Reykjavik har vi haft et såkaldt ”Welcome” card der giver fri adgang til busser, de fleste museer og sidst men ikke mindst til deres svømmebade. Lige i nærheden af vores lille hjem var der et stort bad som vi derfor tog i torsdag aften for at slappe lidt af i de varme pools. Vi blev dog noget overraskede da badet var overrendt af PreTeens der var til fodboldturnering i byen, og der kun var et varmt basin at slappe af i. Derfor valgte vi fredag morgen at kombinere vores tur til Árbæjarsafn (et lille frilandsmuseum med gamle bygninger, lidt som Hjerl Hede dog langtfra lige så gennemført.) med en tur i svømmebadet der, og hold da fast hvor var det bare det stik modsatte af hvad vi oplevede aftenen inden, masser af plads i bassinerne, langt flere varme bassiner, og et med massage af kroppen.

Mega godt svømmebad
Alt i alt er Reyjkavik en rigtig fin by, men dog ikke en jeg ville kunne bruge meget mere tid end vi allerede har gjort. Man kommer helt klart til Island for naturen og ikke Reykjavik.
Og hold da fast en natur.

torsdag den 24. juli 2014

En anderledes badeoplevelse og den turistede del af Island

I går havde vi den sidste dag med bilen, hvor den sidste og obligatoriske del af en Island rejse, nemlig Den Gyldne Cirkel skulle nåes, men udover de almindelige dele af turen ville vi gerne når en tur i den varme flod Reykjadalur, der er et stykke udenfor byen Hveragerdi. Vi bestemte os derfor, for at sikre vi nåede hele turen inden bilen skulle afleveres kl 17:00, at stå op klokken 06:00. Dagen startede med skyr spisning og madpakke lavning, hvor det må siges at Cheasy skyr med smag langt fra er ligeså god som den islandske.


Derefter gik turen til Hveragerdi igennem den tykkeste tåge vi begge nogensinde har set. Turen blev heldigvis kørt på ring 1, som er hovedvejen her på Island. Da vi nåede frem til Hveragerdi holdt vi små 3 km nordfra byen, hvor vi skulle hike 3,4 km igennem noget af det smukkeste og nogen steder mest mudrede terræn jeg længe har set. 



Nogen af de utallige får der er rundt om på Island

Et af de mange mudrede områder på vejen

Området vi vandrede i var et af de mest geotermiske områder på hele Island. Vi kom forbi flere kogende vandhuller, stort set alle kilder i områder var dampende og vi kom sågar forbi en kogende mudderpøl.




Målet for vores vandring den varme flod Reykjadalur var således opvarmet af flere varme kilder som render ud i floden.  Dette gav en anderledes badeoplevelse med en flod, der var over 20 grader varmt, mens det var overskyet og kun 13 grader oven vande.  Vi er dog enig om at det er vandre turen og de mudrede sko værd at tage en tur til Reykjadalur. 

En tur i floden

Udsigten mens man badede

Dagen var dog herefter langt fra slut. Herefter skulle Den Gyldne Cirkel ses bestående af 

Vulkan krateret Kerid 

Vandfaldet Gullfoss

Et glimt af en gletscher

Gejseren Strokkur

og sidst, men bestemt ikke mindst nationalparken Thingvellir, hvor Altinger mødtes. Billedet er fra Lovbjerget, hvorfra landets love blev reciteret for at de kunne blive bevaret, selvom de ikke var skrevet ned. 

Den Gyldne Cirkel er en dejlig tur fyldt med alle de ting man forbinder med Island, men vi var begge enig om at de to dages foregående turer egentlig var mere interessante, men ikke havde ligeså mange konkrete attraktioner, som turistbureauerne kan reklamere med, hvilket nok er årsagen til at Den Gyldne Cirkel er blevet så kendt. Efter den lange tur afleverede vi bilen i Reykjavik klokken 17:00 tog bussen hjem, hvorefter vi slappede af ovenpå 3 lange dage.