tirsdag den 29. juli 2014

Washington D.C.

USA stedet vi alle tror vi kender, hvilket på sin vis også er rigtig. Det sjove ved USA og Washington D.C. er nemlig at man på den ene side føler at man kender landet og byen, men man på den anden side ingenting reelt ved. Det gør at man på den ene side aldrig rigtig bliver overrasket over tingene, men alligevel går man at undre sig lidt over at tingene alligevel var så forskellige fra Europa. Det der har overrasket mig mest ved USA er faktisk deres mad og mængden af biler. Jeg vidst godt at deres mad var mere kunstig end vores og var generelt var tilsat flere ting end vi gør i Danmark, men at det er så meget mere havde jeg slet ikke forestillet mig. Håber det er lidt bedre i Canada ellers kan jeg da hurtig blive træt af mængden af sukker i alle madvarer. 

Steffen insisterede på et sært morgenmadsprodukt

Søndag brugt vi på en klassisk D.C. turistting, nemlig at kigge på monumenter. Vi startede dog dagen med at tage en tur op i toppen af Washington Monument, hvortil vi har bestilt billetter for et par måneder siden. Det var en god måde at starte sit D.C. besøg på da udsigten derfra er virkelig god og giver et godt overblik.

Udsigten udover Reflecting Pool , Lincoln Monument og Monumentet til ærer for soldaterne fra Anden Verdenskrig 

Udsigt udover Potomac floden og Jefferson Memorial.  

 Ved hvert vindue var der billeder af, hvordan der havde set ud tidligere og markeringer af de forskellig ting på et kort.

Efter turen op i Washington Monument gik vi rundt og så alle de store monumenter. Der var utrolig mange turister ved en del af monumenterne, mens andre nærmest var helt tomme for folk. 

Selvom Steffen og jeg begge vil sige vi er nogenlunde inde i amerikanske historie kendte ingen af os til George Mason, som var mentor for Washington og Jefferson. Han lavede blandt andet et udkast til udafhængighedserklæring og nægtede af deltage i det politisk arbejde da USA var blevet frit, fordi slaveri ikke var afskaffet.

Det er fuldt ud forståeligt, hvorfor monumenterne ofte anvendes i film. 

Washington Monument

En meget anvendt ting ved de forskellige monumenter er hele taler eller citater. Her er henholdvis mit og Steffens yndlings citater fra de mange monumenter vi så.

Steffens yndlings citat af Franklin Roosevelts 

Mit var af Martin Luther King

En ting der er lidt sjovt ved området omkring monumenterne er de mange forskellige dyr, der lever i parkområdet. Der er langt flere forskellige dyr end bare duer.

Der er utrolig mange egern

Duer er der selvfølgelig også, men hvis du ser efter er der også en del andre fugle

  Efter monumenterne gik vi bare lidt løst rundt i byen, hvor vi blandt andet fik krydset Five Guys af vores To do liste over ting vi skulle have at spise i USA, hvilket var en rigtig godt valg både pga. pris og smag. 

De bedste pomfritter jeg længe har smagt

Derudover fik vi på vores gåtur en lidt særpræget oplevelse, som de fleste nok allerede har set på Facebook fik vi lov til komme ind og se på en D.C´s største brandstation. Det startede egentlig bare med jeg tog et billede udefra, men så sagde de vi bare skulle komme ind og kigge. Så vi fik os en lille snak med en af brandmændene. Desværre skulle de rykke ud kort efter vi var kommet. 

 Deres brandbiler er en delt mere gejlet end vores

Så rykker de ud 

Efter dette gik vi en tur i vores kvarter, som vi fandt ud af var en særligt historisk kvarter. Kvarteret er knyttet til den afroamerikansk historie og en del af optøjerne i 60´er foregik her. Derudover er området også fyldt med de mest charmerende små victoriansk huse. Men I vil høre mere om området i et senere indlæg.

Der er virkelig mange kirker i det område vi bor i. Både af den mere traditionelle og utraditionelle slags

Et af de små huse. Normalt er de dog ikke klemt inde mellem to nyere byggerier, men en hel gade


  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar