tirsdag den 5. august 2014

New York, New York.

Så måtte vi sige farvel til New York. Lige nu sidder vi på et hotelværelse i Newark (New Jersey) hvor vi skal overnatte inden vi henter en bil i Newark Lufthavn i morgen tidlig. De sidste seks dage har været temmelig hårde og lange, men også virkelig fede, New York er en fantastisk by som ikke rigtig kan beskrives men næsten skal opleves for at forstå den. Jeg vil dog alligevel prøve at lidt.
Majbritt og jeg har rigtig leget turister i byen og været rundt og se en masse steder på Manhattan som man kender fra film og tv. Toppen af Rockefeller Tower, der hvor NBC Studierne ligger, bød på en fantastisk udsigt ud over byen som kun blev slået af toppen af Empire State, og mest fordi vi var der om aftenen. Sejlture rundt om byen gav nogen gode glimt af den noget så berømte skyline og ture gennem Central Park gav næsten en følelse af at være ude af byen.  Herunder kommer der en lille bunke billeder og indtryk fra dagene, men som sagt er det ikke en nem by at beskrive
En af siderne af Rockefeller

Og en af Empire State
På billederne er det dog Rockefeller der vinder (Natte billeder er svære uden stativ).
Og så lige Skylinen som set fra en af bådturene
Og et nattebillede ud over New York set fra Brooklyn Bridge

Obligatorisk turistbillede for en der ser en del serier, WOOT 30 Rock
Times Square er utroligt overvældende

Denne sal er at finde på Immigrations museet, Ellis Island, i den har utroligt mange mennesker ventet på svar om de var inde eller ude.

En enorm Katedral vi var inde i

Vi var ude på et rigtigt sejlskib.


Her et billede fra mindesmærket ved African American Burial ground. Et mindesmærke der står over en lille del af område der var brugt som gravplads for afrikanske slaver i New York
New York har også mange lækre spiseting, Her Cheesecake fra Two little Red Hens bageriet (Mega lækker kage)

Her nogen af de bedste burgere vi har fået. (Fra Shake Shack)
Gæt selv hvad der er i posen

Vi var inde i en kæmpe Toys'R'us hvor vi rendte på ham her 

Og så var vi på Coney Island den sidste aften. Mega hyggeligt, lille bitte tivoli område, lige ved vandet i Brooklyn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar