søndag den 7. september 2014

Der var en dansker, en tysker og en .....

Jeg er endnu ikke begyndt at have undervisning endnu (ja jeg har en meget lang ferie), men siden sidst har der været introduktion på universitet. Så nu har jeg mødt virkelig mange andre udvekslingsstuderende og møder nye hver dag. For 2 uger siden lavede jeg en facebookgruppe for os og den er gået fra 5 mennesker tirsdag til at have 113 i dag. Så der er nok mennesker at lære at kende. Det kan dog godt til tider føles ret hjemligt da jeg har mødt 8 danskere og helt vildt mange tyskere. Det er nærmest blevet lidt en joke blandt de udvekslingsstuderende, når folk præsenterer sig og siger de er fra Danmark eller Tyskland.

Men hvad har jeg så helt præcist lavet sammen med alle de udvekslingstuderende siden onsdag? I går startede vi dagen med at se årets første amerikanske fodboldkamp på universitet.

Her er den tidlig ankommende del af de udvekslingsstuderende, som var helt klar til at heppe.

Det andet hold havde et super dygtigt cheerleaderhold, som man kender det fra film.

Vores var ikke helt så imponerende.

Der er selvfølgelig indløb med publikums jubel og klynge før kampens start.

Så er kampen igang.

Desværre tabte vores hold pænt stort, så der var ikke meget grund til at juble. Vi kunne dog også læse i programmet at vores hold var et ret ungt hold, mens det andet hold var det tredje bedste i ligaen sidste år. Det var dog en sjov oplevelse at være med til, selvom jeg synes cheerleaderne var federe end selve kampen. Om aften tog vi ude at spiste, hvorefter vi tog til fødselsdagsfest hos en af de mange tyskere. Det var vildt hyggeligt og fik mødt et uoverskueligt antal nye mennesker.

Fredag brugte jeg det meste af dagen på at planlægge mine forældres besøge, hvor vi blandt andet skal en forlænget weekend til område omkring Prince Edward Island, hvilket jeg glæder mig helt enormt til! Jeg er stor fan af Anne fra Grønnebakken bøgerne og glæder mig så meget til at se det område, hvori bøgerne foregår. Om aften var jeg ude at spise med nogle af de andre, hvorefter vi mødtes med en anden gruppe og tog på karaoke bar. Det var dog ikke et bevidst valg at tage på karaoke bar. Årsagen til vi endt der var, at det regnede helt vildt hele aften, så det var bare det første sted vi stødt på da vi løb fra restauranten. Vejret her i Toronto er generelt mere voldsomt end man kender hjemmefra, når det regner så regner det rigtig rigtig meget! 

Før det begyndt at regne kiggede vi rundt i det område, hvor der lige nu er TIFF en af nordamerikas største film festivaler.

Her har vi nogen af dem jeg var på karaoke bar med. 2 hollandske piger og en dansker.

Om torsdagen var det helt fantastisk vejr, hvilket vi udnyttede til at bruge hele dagen på stranden. Stranden ligger på Toronto Islands, der er en øgruppe udenfor Toronto med det dejligst strand/parkområde. 

Jeg kom tidligt, så der var fredfyldt og stortset helt tomt da jeg ankom.

Det blev dog ændret i løbet af dagen.

Og så selvfølgelig lige et udsigtbillede fra da vi skulle med færgen tilbage.

Så der sker en helt masse lige nu. Fra på tirsdag begynder undervisning og i næste weekend har vi planlagt en tur til den nærmeste nationalpark så der er massere at glæde sig til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar