onsdag den 3. september 2014

Når selv en tur i supermarkedet er en oplevelse.

Jeg har faktisk allerede været i Toronto i over 2 uger! Det er ikke til at forstå. På den ene side synes jeg, at jeg har været her i lang tid og på den anden føles det som det var i går jeg vinkede på gensyn til Steffen i lufthavnen. Den første uge brugte jeg egentlig i store træk på bare at gå rundt og kigge, læse bøger i parken og bare rigtig slappe af. Det er dog svært rigtig at koble af, når selv en lille tur i supermarkedet giver ligeså mange nye indtryk, som en hel dag hjemme i Aalborg. Men det er fantastisk! Jeg elsker at gå på opdagelse og opleve nye ting!

Det er faktisk svært at finde ud af hvor jeg skal begynde, fordi der er sket så meget det sidste stykke tid. De første 2 uger boede jeg ikke hos min udlejer Chris, men hos hans kæreste Hilary. Dette gav mig mulighed for opleve Toronto fra en lidt anden vinkel, da hun bor vest fra centrum og han bor nord for centrum. Man kunne måske umiddelbart mene at den forskel var ubetydelig, men det er den ikke i Toronto. På papiret bor der 2,5 million mennesker i Toronto og cirka 6 millioner i Greater Toronto, men når man kommer ind under huden på byen opdager man at den nærmere består af en masse små byer idet hvert kvarter nærmest er sin egen by. Så hvor Hilary boede i et tidligere polsk kvarter, der nu er blevet et hipt område fyldt med små bogforretninger, grønthandlere og så videre. Bor Chris i et lidt mere forstadsagtig kvarter, der på en ene side har et jamaicansk kvarter og på den anden et italiensk/portugisiske kvarter.  På den ene side er det denne kvarter opdelingen der giver byen sin charme da man i løbet af en eftermiddag både kan komme igennem Koreatown, Chinatown og Little Italy uden at have bevæget sig ret mange kilometer. Det er dog også det der gør byen til en lidt svær turistby, da den ikke på samme måde som New York og London har en masse attraktioner man skal se. Idet den største attraktion er byen og dens kvarterer i sig selv.

Et af de mest kendte og spændende kvarter er Kensington Market, der engang var et jødisk markedet, men i dag er multikulturelt hipster/hippie område med alt i vintagebutikker, grønthandler og andre små specialbutikker, samt små lækre spisesteder og barer, samtidig er det et sted, hvor der altid sker noget.  


Husene i Kensington er alt andet end almindelige

 eller bilerne for den sags skyld.

Graffiti er der selvfølgelig også 

En af specialbutikkerne var denne popcornbutik, selvom jeg ikke synes der er meget point i kolde popcorn 

Et forsøg på at fange stemningen i Kensington. Her er to optagelser af en lille koncert vi kom til at overvære fra vores bord. 







Jeg har selvfølgelig oplevet meget mere end bare lige Kensingtion Market, men det må blive et andet indlæg. Jeg lover jer at fra nu af vil indlæggene komme lidt oftere igen.

2 kommentarer:

  1. Hej Søs- Magnus ville elske grønne popcorn :)

    SvarSlet
  2. Jeg tror næppe de smager vildt godt. Det gjorde dem jeg smagte i hvert fald ikke :P Men i kan jo prøve med lidt frugtfarve :) ellers må jeg jo købe en pose med hjem til jul :D

    SvarSlet